Dommens time er udskudt for danske banker og realkreditinstitutter. Og for danske boliglånere.

Søndag skulle den såkaldte Baselkomité have afsluttet forhandlingerne om nye kapitalkrav til finansvirksomheder verden over, men mødet er udskudt på ubestemt tid.

Kravene kan ramme danske banker og realkreditinstitutter hårdt med en milliardregning, som kunderne også kan komme til at betale for i form af højere priser.

Lytter til vores kritik

- Vi vælger den positive fortolkning, nemlig når det her er blevet skudt, så er det fordi, nogen trods alt lytter til den kritik, der har været rejst i forhold til de her krav, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør for Finansdanmark, som repræsenterer danske finansinstitutter.

I de såkaldte Basel fire-krav, som er den pakke af krav, der er udsat på ubestemt tid, er der lagt op til, at alle banker i verden skal sætte en bestemt mængde penge til side, hver gang der bliver udlånt penge.

Og det vil især ramme det danske banksystem hårdt, hvor risikoen på lånene historisk har været lav.

- Det handler om, at man får nogle krav nu, som ikke afspejler risiciene på lånene, og det potentielt bliver dyrere, siger Ulrik Nødgaard.

Koster 100 milliarder kroner

Centralt for danske finansvirksomheder er de såkaldte gulvkrav, der skal sætte grænser for deres hidtidige frihed til selv at vurdere risikoen ved deres udlån og dermed deres samlede kapitalpolstring.

Et forhandlingsnotat fra den seneste officielle forhandlingsrunde i november sidste år, som DR Nyheder har fået indsigt i, viser, at bankerne kan se frem til et gulvkrav på 70 - 75 procent efter en indfasning over en årrække frem til 2025.

Notatet beskriver, hvordan der i komiteen er ”bred opbakning” til et gulvkrav i det niveau.

Et gulvkrav på 75 procent ligger under det skrækscenarie, Finansdanmark tidligere har regnet på. Men bliver det alligevel vedtaget, vil det koste det danske samfund omkring 100 milliarder kroner, lyder vurderingen fra Finansdanmark.

- Vi er mere ambitiøse på de danske boligejeres vegne. Selv de 75 procent ville være et anseligt milliardbeløb og potentielt også et trecifret milliardbeløb, så vi er meget optagede af at arbejde videre med den her problemstilling, siger Ulrik Nødgaard.

- For der er ikke nogen sammenhæng mellem den dyrebare effekt, der vil være her ved, at vi skal bruge meget dyre råvarer, som gør vores produkter dyrere. Vi håber stadig på, vi kan påvirke endelige resultat fra Basel, fortsætter han.

Brud med traditionerne

Ender centralbankdirektørerne i Basel-komiteen alligevel med at gennemføre hårde polstringskrav, vil Finansdanmark tage kampen i EU. Også selv om det bryder med alle traditioner, forklarer Ulrik Nødgaard.

- Hvis det ikke lykkes at påvirke Basel, så er der et EU-spor, hvor der har været tradition for at følge det, der kommer fra Basel-komiteen. Men det er klart, at hvis det, der ligger på bordet nu, bliver den endelige aftale, så er det klart, at vores indstilling til det politiske niveau i Europa vil være, at vi må indstille de regler efter den virkelighed, der er i Europa, siger Ulrik Nødgaard.

Nødgaard vurderer, at der vil gå mindst et par måneder, før Basel fire-kravene offentliggøres.

Bekymringen for de nye krav har været afgørende for udviklingen i den danske finanssektor det seneste år. De fik blandt andet Nykredit til at varsle en børsnotering og stigende bidragssatser.